Asset Management yder diskretionær kapitalforvaltning og investeringsråd-givning for professionelle og institu-tionelle investorer. Afdelingen rådgiver blandt andet investeringsforeningen LD Invest og Den Professionelle Forening LD.

LD Invest Equity rådgiver investeringsselskaber og institutionelle investorer om investeringer i unoterede aktier. LD Invest Equity administrerer og rådgiver blandt andet LD Equity 1, 2 og 3.

LD Invest Markets yder rådgivning til professionelle investorer inden for investering og børshandel med værdipapirer. Blandt andet har afdelingen indgået aftaler med to banker om leverancer af aktieanalyser og informationsmateriale.

Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S rådgiver investeringsforeningen LD Invest. Læs mere på foreningens hjemmeside.

Udskriv

Yderligere turbo på væksten i 2010

04. maj 2010

I nyhedsbrevet fra november 2009 gennemgik vi vores forventninger om en global konjunkturopgang i 2010 drevet af solid økonomisk vækst i USA. Omdrejningspunktet for konjunkturvendingen i USA var den gældskorrektion, der også var drivkraften bag tilbageslaget. Kort sagt handlede det om, at husholdningerne begyndte at afdrage mindre på deres gæld, og at det gav forbrugsefterspørgslen et løft. Denne bedre balance mellem udbud og efterspørgsel ville skabe grundlag for en længere periode med holdbar fremgang i produktion og beskæftigelse.

Det, der fundamentalt set adskilte LD Invests konjunkturforventninger fra konsensus, var opfattelsen af, at USA befandt sig på tærskelen af en forbrugsdrevet konjunkturopgang. Med fortsat vækst i detailomsætningen siden årsskiftet, har konjunkturen grundlæggende udviklet sig i god tråd med LD Invests forventninger, om end opgangen er startet endnu tidligere, end vi forventede.

 
Opsvinget i privatforbruget i USA er udtryk for en slags rekyleffekt efter finanskrisen, og der er tegn på, at tilsvarende effekter indenfor andre dele af efterspørgslen vil bidrage til at sætte ekstra turbo på væksten i 2010.

 

Læs hele artiklen i Nyhedsbrevet om Økonomi og Investering